ØNSKER DU AT INVESTERE?

Vi hører gerne fra dig, hvis du ønsker at investere i Esbjerg Towers.

Brug kontakt siden her
KONTAKT Os
  • Hvis du har spørgsmål til projektet om f.eks. investering eller leje af boliger eller erhvervslokale benyt venligst denne side.
  • For investor møde kontakt da venligst adm. dir.
    Lars Kristensen direkte: 
    +45 20 33 69 11

PRESSEMEDDELELSE - ESBJERG TOWERS

PRESSEMEDDELELSE

(UDSENDT AF ESBJERG KOMMUNE DEN 13. DECEMBER 2017 Kl. 13:30)

BIG står bag spektakulært højhusbyggeri i Esbjerg

Op til 450 ungdomsboliger står i 2020 klar som en del af et markant nybyggeri på Tovværket i Esbjerg. Esbjerg Towers hedder projektet, som Bjarke Ingels Group (BIG) har designet. Byggeriet indeholder tre boligtårne på 6, 10 og 17 etager og er en del af den helhedsplan, der skal udvikle Tovværket til et attraktivt område i det centrale Esbjerg.

Underskrifterne blev sat på aftalen om købet af grunden på Tovværket, da Esbjerg Kommunes borgmester, Johnny Søtrup, sammen med den kommende borgmester, Jesper Frost Rasmussen, på Esbjerg Rådhus i dag mødtes med arkitekt David Zahle, partner i BIG og bestyrelsesformand i udviklingsselskabet Esbjerg Towers Aps, og Lars Kristensen, administrerende direktør i Esbjerg Towers ApS, der er en dansk virksomhed, som BIG også er partner i.

Der er generelt stor mangel på gode studieboliger i både Danmark og i Esbjerg, så BIG har besluttet sig for at være med vil at investere i dette væsentlige problems løsning. BIG har tidligere udviklet det flydende ungdomsboligkoncept Urban Rigger (som er ved at blive udført i København og Gøteborg), men det er første gang BIG optræder som egentlige projektudviklere.

Op til 450 ungdomsboliger

De tre tårne i Esbjerg Towers på henholdsvis 57, 35 og 23 meter kommer til at indeholde ca. 450 private ungdomsboliger i forskellige størrelser. Byggeriet bliver sat i gang, så snart de nødvendige tilladelser foreligger, og forventes at stå færdigt cirka to år senere, så ungdomsboligerne er klar til indflytning til studiestart i sommeren 2020.

Også de udendørs arealer omkring det kommende boligprojekt på Tovværket er der spændende planer for. Som en del af projektet bliver der etableret indbydende fælles grønne områder til ophold og aktiviteter for beboerne i ungdomsboligerne. Parkering bliver etableres på grunden, hvor Tovværkets Børnegård har til huse frem til den 1. januar 2018. På den måde adskilles opholdsarealer og parkering, hvilket giver mulighed for at udforme rummet imellem bygninger til et aktivt og attraktivt opholdsareal, som også kan tiltrække andre unge end beboerne.

 

Storbypotentiale i Esbjerg

Det nye byggeri er en del af helhedsplanen for Tovværket, der med sin placering tæt på byens centrum, uddannelsesinstitutioner, idrætsfaciliteter, skov og hav er oplagt at udvikle til et attraktivt område. Esbjerg Kommune har haft grunden på Tovværket i udbud, der blev vundet af Esbjerg Towers. Nu venter en proces med justering af lokalplanen for området og indhentning af byggetilladelse, inden byggeriet kan gå i gang.

 BIG har med Bjarke Ingels i spidsen, igennem mange år været med til at nytænke det danske boligmarked med markante byggerier. Inden for de sidste 7 år har BIG også været aktive på det amerikanske marked hvor de arbejder på boligbyggerier i New York, Vancouver, Miami og Bahamas. Senest har BIG færdiggjort det imponerende og prisbelønnede højhusbyggeri VIA i New York og to tårne i Miamis hotte område Coconot grove. Esbjerg Kommunes borgmester, Johnny Søtrup, glæder sig over, at BIG og deres partnere i Esbjerg Towers ser et potentiale i at opføre et så ambitiøst byggeri i Danmarks yngste storby, Esbjerg.

 ”Vi er så heldige, at flere anerkendte arkitekter har sat deres præg rundt i Esbjerg Kommune med flotte bygningsværker, og med BIG kan vi med stolthed føje endnu et navn og en arkitektonisk perle til paletten. Esbjerg Towers er en stor gevinst for byen og selvfølgelig for de unge, der kan se frem til at få suppleret udbuddet af almennyttige ungdomsboliger med et stort antal private i det nye byggeri. I Esbjerg Kommune har vi en klar ambition om at tiltrække flere studerende, og det her spændende projekt er et vigtigt skridt på ”vejen”, siger borgmesteren.

Fakta om Esbjerg Towers  

Hvert tårn i Esbjerg Towers bliver opført omkring en sekstenkantet klimaskærm, der går lige op og ned og har en kerne med elevatorer og trappe i midten og en rund gang med indgang til ungdomsboligerne. Det karakteristiske ydre kommer fra altanerne i stål, der drejer sig om huset for hver etage. Mens forskydningerne i etagerne visuelt giver variation i facaden, tager de samtidig pusten af vinden, så beboerne kan opholde sig på altanerne.

Rundetårn er 42 meter, Ribe Domkirke 52 meter og Esbjerg Towers bliver 57 meter høj, så alle der har været oppe i tårnet af Ribe Domkirke vil have en god fornemmelse af den fantastiske udsigt fra tagterrassen på toppen af den højeste bygning, hvor de unge beboere får fornøjelsen af en 360 graders udsigt over byen, havnen, vadehavet, Ho Bugt med Skallingen og Vesterhavet.

Kontaktinformation:

Johnny Søtrup, borgmester i Esbjerg Kommune, tlf. 2724 1200, johs@esbjergkommune.dk 

David Zahle, arkitekt og partner i BIG, samt bestyrelsesformand i Esbjerg Towers Aps, tlf. 2612 1445, email dcz@big.dk

Lars Kristensen, administrerende direktør i Esbjerg Towers ApS, tlf. 2033 6911, lars@esbjergtowers.dk

ØNSKER DU AT INVESTERE?

Vi hører gerne fra dig, hvis du ønsker at investere i Esbjerg Towers.

Brug kontakt siden her
KONTAKT Os
  • Hvis du har spørgsmål til projektet om f.eks. investering eller leje af boliger eller erhvervslokale benyt venligst denne side.
  • For investor møde kontakt da venligst adm. dir.
    Lars Kristensen direkte: 
    +45 20 33 69 11